En klassiker blandt antipasti i Langhe er Carne cruda - tartar der serveres uden æg. Selv om du måske ikke er til råt kød, bør du prøve denne specialitet. Piemonte er kendt for deres hvide kvæg og deres gode kød.
Carne cruda all'albese (opskrift til 6 personer)
Ingredienser

- 500 gram kalvekød
- 2-3 fed hvidløg
- Saften af to citroner
- Olivenolie
- Salt
- Stødt peber
- En hvid trøffel
Forberedelsestid 20 minutter
Hvordan tilberedes retten
Rens kødet og skær det i mindre stykker. Derefter hakkes kødet. Du kan eventuel få din slagter til at hakke det for dig. Husk blot at jo kortere tid fra kødet er blevet hakket til det serveres jo bedre.
Put det hakkede kød i en skål, mas hvidløgsfedene med den flade side af en kniv. Hvidløgene kommes sammen med olivenolie i det hakkede kød: Bland det omhyggeligt, således at olien er i kødet, det må ikke være for tørt eller for fedtet. Omkring ti skefulde olie burde være nok. Tilsæt salt, peber og citronsaft: Rør igen og tager hvidløg væk før servering. Kødet skal være lyserød: Derfor skal det serveres straks, før det bliver gråt på grund af citronsaften.
Læg kødet på tallerkner og dæk det med meget tynde skiver af trøffel.
Alternativt kan kødet anrettes med rucola eller med et skvat olie og granaflager.
Til denne ret anbefales en dolcetto.